Retur og reklamation

Retur og reklamation. 

 

Du kan nemt og hurtigt oprette din retursag eller reklamation, via vores returportal https://return.shipmondo.com/inter-line

Denne returportal er stillet til rådighed af Shipmondo ApS. Her har du mulighed for at notere hvilke varer du ønsker at returnere og hvorfor. Du har også mulighed for, at tilkøbe et returlabel fra 49kr. afhængig af pakkens vægt. 

 

Fortrydelsesret 
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fortryder du købet, skal Inter Line underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du modtog dine varer. Du får pengene krediteret inden for 10 hverdage(dog oftest hurtigere). Ønskes en anden størrelse eller vare anbefaler vi at købe en ny via vores webshop med det samme, så vi kan sørge for hurtig levering.

Varens stand
Du har til pligt at returnere varen i acceptabel stand og mængde som modtaget. Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi ved returneringen. Hvis varen er håndteret på anden vis end nødvendigt for at fastslå varens egenskaber, funktion og/eller pasform, betragtes varen som brugt.

Du må med andre ord afprøve produktet som du ville i en fysisk butik. Eksempel: Isyede labels må ikke fjernes fra varer. Mærker må ikke fjernes, varen må ikke have tydelige brugsspor eller lugtgener. Overholdes dette ikke får du delvist eller intet af købsbeløbet refunderet afhængig af varens stand og dens videre salgsmæssige værdi. I flere tilfælde kan tilgodebevis udstedes til køber.

Du er ansvarlig for at varen er pakket forsvarligt ind ved returneringen. Varer og original emballage må ikke beskadiges under fragt. Eksempelvis ved returnering af bandager, må kassen ikke anvendes som forsendelsesemballage og tape må ikke påsættes bandagekasserne. Disse varer skal have en ydre emballage.

 

Du har fire muligheder du kan returnere varen på:

 

1. Bestil et returlabel på vores returside https://return.shipmondo.com/inter-line 

Du vil straks efter din bestilling og betaling modtage en e-mail med en pakkelabel til din returforsendelse, evt. returseddel og en kvittering for dit køb. Returlabel koster fra 49kr. 
 

2. Du kan nægte at modtage varen fra fragtfirmaet. I denne sammenhæng beder vi dig om, at gøre postvæsenet opmærksom på, at du straks vil returnere varen til Inter Line.
 

3. Vælg og betal selv for returen hos det fragtfirma du ønsker. Husk at pakken skal sendes som erhvervspakke. Vi modtager ikke returpakker, sendt til pakkeshops. I denne sammenhæng beder vi dig vedlægge en kopi af købsfakturaen(eller lignende) for de købte varer eller standardfortrydelsesformularen, som dokumentation for at den/de returnerede varer er købt hos Inter Line. Varen skal returneres til vores adresse Inter Line Import/Export ApS, Stillingvej 107b, port2, 8471 Sabro, Danmark. Den må ikke sendes retur til en pakkeshop. Du har frit valg af fragtfirmaer, til at returnere din ordre, vi anbefaler dog at købe returfragt med tracking, da du har ansvaret for at pakken kommer retur. 
 

4. Du kan aflevere varen i vores postkasse indenfor 14 dage. Adressen er Inter Line Import/Export ApS, Stillingvej 107b, port2, 8471 Sabro, Danmark.
 

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

 

 

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Mærk pakken ’Fortrydelsesret’ og vedlæg venligst kopi af følgesedlen eller faktura, som dokumentation for, at den/de returnerede varer er købt hos Inter Line(følgesedlen medfølger også i din pakke).

 

 

Ingen fortrydelsesret
Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, kan ikke fortrydes.

 

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

 

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

 

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

 

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

 

 

Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Reklamationsretten dækker produktionsfejl, og omfatter dermed ikke slitage eller fejl der er opstået som følge af forkert behandling af produktet eller alment slid.

 

Vi bytter med et smil   Som en del af vores mission i firmaet, VIL vi levere den bedste service. Det gør sig også gældende når du skal returnere eller ombytte dine varer. Vi garanterer derfor at ombytte eller refundere dit køb, med godt humør.

 

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 

Reklamationer skal rettes til [email protected] med en kort beskrivelse af hvordan fejlen/skaden er opstået. Vedhæft billeder af fejlen i emailen, hvor fejlen er synlig. Vi behandler din reklamation hurtigst muligt. Når reklamationen er godkendt, skal varen returneres til Inter Line Import/Export ApS, Stillingvej 107b, port2, 8471 Sabro, Danmark.

 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

 

 

 

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte [email protected]. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her – http://ec.europa.eu/odr